Lekapharm A/S har siden 1995 produceret kosttilskud af høj kvalitet og den omfangsrige helseserie Lekaform.
I 1995 grundlagde direktør Lasse Kjeldsen virksomheden Lekapharm A/S. Siden etableringen har virksomheden været familieejet og drevet af de samme ejere – og det er den stadig i dag.
Mere end 30 år senere driver Lasse Kjeldsen fortsat virksomheden sammen med sin søn, Emil Kjeldsen.
Gennem mere end tre årtier har Lekapharm produceret kosttilskud af høj kvalitet til fornuftige priser. I dag omfatter sortimentet både Lekaform Helse Serien, som findes i Maxi- og Mini-varianter, samt den populære Lekaform GUMMIES-serie.

Historien om Lekapharm begyndte med lanceringen af virksomhedens første produkt, Lekaform Hyben Pulver. Ideen opstod, da Lasse Kjeldsen blev opmærksom på både værdien af vitaminer og mineraler og det hul, der fandtes på markedet, da kvalitetskosttilskud ofte var bekostelige.
Samtidig oplevede han på nært hold, hvor store udgifter kosttilskud kunne medføre, da hans mor blev syg og gennem en længere periode havde et øget behov for vitaminer og kosttilskud, hvilket resulterede i betydelige månedlige udgifter.
Det satte tanker i gang. Kunne man tilbyde kosttilskud af høj kvalitet til priser, som flere havde råd til? Svaret blev Lekapharm.
Fra begyndelsen har virksomhedens filosofi været enkel: God kvalitet og attraktive priser kan sagtens gå hånd i hånd. Det princip arbejder Lekapharm stadig efter i dag, så flere kan passe på sig selv uden at sprænge budgettet.

Produktionen af Lekaform Helse Serien begyndte med Lekaform Hyben Pulver. I starten solgte Lasse Kjeldsen selv produkterne direkte til forbrugerne på markeder rundt omkring i landet.
Konceptet blev hurtigt en succes. Ved at tilbyde kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser gik Lekapharm imod branchens traditionelle prisniveau. Kort tid efter blev Lekaform Hyben Kapsler lanceret, og sortimentet voksede løbende.
Få år senere kom Lekaform Fiskeolie på markedet. I dag er produktet blandt de mest solgte fiskeolier i Danmark. Succesen fortsatte, efterhånden som Lekaform Helse Serien blev udvidet med nye produkter, der blev taget godt imod af både kunder og forhandlere.
I dag forhandles Lekaform-produkterne gennem udvalgte supermarkedskæder og webshops over hele landet.
Lekapharm blev grundlagt på en gård og voksede sig gennem årene større. Efter otte år flyttede virksomheden til større lokaler i Kværndrup på Fyn, hvor hovedsædet fortsat ligger i dag.
Virksomheden har gennem mange år desuden været leverandør af vitaminprodukter til UNICEF, som yder nødhjælp til mennesker over hele verden.

I dag står Lekaform Helse Serien som en stærk og veletableret serie af kosttilskud, udviklet gennem mere end 30 år. Sortimentet omfatter en bred vifte af de mest efterspurgte vitaminer, mineraler og kosttilskud og er kendt for at kombinere høj kvalitet med attraktive priser.
De samme værdier, der lagde fundamentet for Lekaform Helse Serien, har også dannet grundlag for udviklingen af Lekaform GUMMIES – virksomhedens nyeste produktserie.
Lekaform GUMMIES består i dag af flere populære varianter, herunder vitaminer til både børn og voksne: Multivitamin A,B,C,D,E – Kalk med D-vitamin, D-vitamin, Multivitamin BØRN samt en Hår, hud og negle. Serien er udviklet til dem, der ønsker et velsmagende alternativ til traditionelle tabletter og kapsler, eller de som har et ønske om et generelt alternativ.
Målet er fortsat det samme som i 1995: At gøre kvalitetskosttilskud tilgængelige for alle gennem produkter, der kombinerer høj kvalitet, dokumenteret indhold og fair priser.

At producere kvalitetskosttilskud til priser som kunderne kan betale.
Vi udvikler løbende Lekaform Helse Serien i samarbejde med de kæder der vælger at tilbyde deres kunder den helseserie som vi promoverer under sloganet: Få mere for pengene med Lekaform. Vi har alle i forskellig grad brug for kosttilskud i hverdagen, og med Lekaform kan alle være med.